Sri Lanka
RundrejserRejsenyheder
Flyrejser

På opdagelse i Sri Lanka

Fra 29.999,- pr. person

16 dage

  • 2024:
  • okt
  • 2025:
  • mar

Sri Lanka er et skatkammer af tropisk natur, gyldne strande, skjulte kulturskatte og glimtende ædelstene. På denne flotte og sanselige rundrejse er vi omgivet af frodige teplantager, krydrede dufte og lyden af bølgebrus.

I Sri Lanka, der ligger sydøst for Indien i Det Indiske Ocean, varierer landskabet fra fladt lavland til frodigt højland, og så langt øjet rækker, ser man kokospalmer, gummitræer, rismarker og teplantager, der danner rammen om et helt utroligt og unikt dyreliv.

Sri Lanka er også velsignet med en rig kultur, hvilket vi vil erfare, når vi besøger de imponerende monumenter og templer fra den buddhistiske og hinduistiske verden.

På denne eksotiske rundrejse bor vi i en perlerække af forskelligartede byer på nøje udvalgte hoteller. Med et varieret udflugtsprogram har vi desuden sørget for, at du får et grundigt indblik i det fascinerende lands historie, natur og kultur. 

Det smukke hindutempel Nallur Kandaswamy i Jaffna i Sri Lanka.

Vi indleder rejsen ved Sri Lankas ikoniske Løveklippe, Sigiriya, inden vi fortsætter til øens nordlige område med Jaffna, som er indbegrebet af Sri Lankas rige kulturelle arv og historie. Byen er hjemsted for de tamilske traditioner og kultur, og her skal vi opleve gamle ruiner, fæstninger og farverige templer, der vidner om den glorværdige fortid.

Ved Sri Lankas smukke østkyst, finder man nogle af øens mest betagende strande. Her får vi et lille pusterum, inden vi fortsætter vores eventyr til Gal Oya National Park, der er et naturparadis med frodige skove, maleriske bjerge, den smukke Senanayake sø og hjem for store elefantflokke. 

En af verdens smukkeste togrejser går gennem teplantagerne i Sri Lanka.

Vi skal selvfølgelig også opleve Sri Lankas højland fyldt med teplantager så langt øjet rækker. Vi skal på en udflugt med Højlandsekspressen - en af verdens smukkeste togstrækninger og bo i stilfulde bungalows midt i en teplantage.

På Sri Lankas sydøstlige side skal vi på safari med jeeps i Yala Nationalpark, og sidst men ikke mindst besøger vi den fascinerende by Galle, der oser af historie og charme fra den gamle den gamle hollandske kolonitid.  

Srilankanerne er en farverig og venlig befolkning, som tager ualmindeligt godt imod deres besøgende. Alle steder bliver vi budt velkommen med et smil og et ”ayubowan”, som betyder ”må du leve længe”. De er ærlige, stolte af deres land og glæder sig til at byde dig velkommen.

To elefanter i solnedgangen på Sri Lanka.

Rejseforedrag

Ved køb af denne rejse er der inkluderet et inspirerende foredrag om rejsen, hvor du kan hilse på rejselederen og måske allerede her møde dine medrejsende.

Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med tid og sted ca. et par måneder før, du skal ud på din drømmerejse.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Colombo t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 3.981,-
  • 1 nat i Colombo på Cinnamon Lakeside Hotel****
  • 2 nætter i Sigiriya på Aliya Resort & Spa****
  • 2 nætter i Jaffna på Jetwing Jaffna****
  • 2 nætter i Trincomalee på Trinco Blue by Cinnamon***
  • 2 nætter i Gal Oya på Wild Glamping Gal Oya
  • 1 nat i Kandy på Mahaweli Reach Hotel****
  • 1 nat i Nuwara Eliya på Grand Hotel Colonial****
  • 1 nat i Ella på 98 Acers Hotel****
  • 1 nat i Yala på Jetwing Yala****
  • Afr. 29/10-2024: 1 nat i Galle på The Merchant Galle Fort (boutique hotel)
  • Afr. 3/3-2025: 1 nat i Galle på The Fort Bazaar (boutique hotel)
  • 14 x morgenmad (2.-15. dag)
  • 12 x middag (2.-13. dag)
  • Panoramatur i Colombo
  • Entré til Polannaruwa ruinby
  • Udflugt til Sigiriya-klippen
  • Besøg i Dambulla Grottetempel
  • Byrundtur i Jaffna med besøg i Nallur Kandaswamy-templet
  • Besøg i Koneswaram-templet og ved Lovers Leap i Trincomalee
  • Lille vandretur med Vedda-folket i Gal Oya National Park
  • Fotosafari i jeeps Gal Oya National Park
  • Besøg i Tandens Tempel i Kandy
  • Besøg i Botanisk Have i Peradeniya
  • Besøg i teplantage
  • Byrundtur i Nuwara Eliya
  • Togtur gennem højlandet fra Nanuoya til Ella
  • Besøg ved vandfaldet Ravana
  • Eftermiddagssafari i jeeps i Yala Nationalpark
  • Byrundtur i Galle med besøg på Galle-fortet
  • Obligatoriske drikkepenge til lokalguide og chauffør, værdi ca. kr. 300,-
  • Rejseforedrag inden afrejse
  • Engelsktalende lokalguide på hele rejsen
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Vigtig information om din rejse til Sri Lanka

Bagage

På Qatar Airlines må du medbringe 30 kg i indtjekket bagage samt 7 kg i håndbagage. Din håndbagage må ikke overstige et samlet mål på 115 cm (længde + bredde + dybde).

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge i Sri Lanka. Typisk giver man LKR 100, hvis man får hjælp til sin kuffert og på restauranter cirka LKR 200. Det er en privat sag, om man ønsker at give drikkepenge. Der er inkluderet drikkepenge på rundrejsen til chauffør og lokalguide.

Elektricitet

220 V. Stikkene er anderledes end i Danmark. Vi anbefaler, at man medbringer adapter.

Flyselskab

På denne rejse flyver vi med Qatar Airlines med mellemlanding i Doha. Doha lufthavn er stor og flot. Man kan med fordel gøre gode indkøb her, blandt andet smykker.

Indkøb

Der kan med fordel købes kunsthåndværk, silke, ædelsten, tøj, krydderier og urtemedicin.

Klima

Colombo: Ca. 27 ­°C.
Sigiriya: Ca. 28 ­°C.
Kandy: Ca. 25 ­°C.
Ella: Ca. 20 ­°C.
Yala: Ca. 30 ­°C.
Hikkaduwa: Ca. 31 ­°C.

Pas

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten. Ligeledes skal der være 2 blanke sider i dit pas overfor hinanden. 

Telefon

Mobilen virker i Sri Lanka.

Tempelbesøg

Fodtøj stilles uden for templerne. I tempelområder og i selve templerne går man på bare fødder uden strømper. Medbring derfor gerne sandaler, som er lette at få af og på. Kvinder skal have tildækket skuldre.

Tidsforskel

I vores vintertid er Sri Lanka 4,5 time foran os (+4,5).

Vaccinationer

Der kræves ingen. Statens Seruminstitut og Rejseklinikken anbefaler dog visse vaccinationer. Se eventuelt www.rejseklinikken.dk eller www.vaccination.dk. 

Vi anbefaler, at egen læge kontaktes ca. 6 uger før afrejse for nærmere information. Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. 39 63 01 15 giver rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation.

Valuta

Sri Lankanske Rupee (LKR).  100 LKR = 2,25 DKK = 4 DKR (marts 2023)). Langt de fleste internationale kreditkort kan anvendes. Dog anbefales det, at man har nogle kontanter på sig til brug ved taxi kørsel, evt. drikkepenge og til indkøb i mindre butikker.

Visum

For danske statsborgere er der visumpligt til Sri Lanka. Alle med dansk pas får 30 dages visum ved ankomsten. For at få et turistvisum skal man være forhåndsgodkendt, og dette gøres online på følgende hjemmeside: https://www.srilankaevisa.lk/information

Forhåndsgodkendelsen koster USD 50 per person. Du skal udfylde en registreringsformular, vælge e-visa typen " Tourist Visa - Standard Visitor Visa" og uploade en kopi af dit pas. Efterfølgende modtager du en elektronisk kvittering pr. e-mail. Visum udstedes på baggrund af denne i Colombo Lufthavn. Kvitteringen skal medbringes og forevises til rejselederen inden afrejsen i Københavns Lufthavn. Du skal også medbringe et vellignende foto af dig selv (pasfoto).

Såfremt du har brug for hjælp til at foretage denne registrering, er du velkommen til at kontakte Vitus Rejser. Gebyr vil da være kr. 600 alt inklusive.

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.